Tæppeflise Montagevejledning Rev. 04/12/21 Bemærk TÆPPEFLISER 1. For at minimere betydning af nuancer afsendes produkter fra Interface i indfarvningspartier, som er tydeligt angivet på alle produkter, og som ikke må blandes, medmindre andet er angivet. Ordreafgiver, eller den, der underskriver på dennes vegne, er ansvarlig for at kontrollere den leverede mængde og det leverede indfarvningsparti, før følgesedlen godkendes og underskrives. NB: For alle monteringsarbejder er der et prøveareal på maksimalt 100 m 2 , som skal inspiceres af alle involverede parter. Interface skal informeres i tilfælde af afvigelser i forhold til de oprindelige specifikationer eller produktionen, før resten af monteringsarbejdet færdiggøres. 2. På tekstilbelægning, især med skåret luv, kan der ses midlertidige trykmærker forårsaget af emballagen, opbevaringen og forsendelsen. De midlertidige mærker vil kunne ses på alle tæppetyper og forsvinder, efterhånden som luven retter sig ud, hvorefter gulvtæppet igen ser ud som oprindeligt. 3. Andre fremgangsmåder end dem, der er beskrevet her, kan medføre, at garantien erklæres ugyldig. Interface er ikke ansvarlig for fejl, der opstår som følge af monteringsmetoder, der adskiller sig fra dem, der er beskrevet i denne vejledning. Disse anvisninger skal ses i sammenhæng med Interfaces salgs- og leveringsbetingelser. 4. Sundhed og sikkerhed. Montagelim og gulvklargøringsmaterialer skal anvendes i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger eller anvisninger vedrørende sikker håndtering. Datablade vedrørende helbredsskadelige stoffer og sundhed og sikkerhed kan fås ved henvendelse til den pågældende producent af montagelimen. YDERLIGERE OPLYSNINGER – AFPASSEDE TÆPPER. Vær forsigtig ved rengøring af hårde gulve rundt om afpassede tæpper, så belægningen ikke tager skade. Kraftige fejemaskiner kan skade luven i kanten eller løsne fliserne, hvis maskinerne kommer i kontakt med fliserne. Eventuelle polermidler eller voksbehandling skal også rengøres grundigt, så det ikke overføres til tæppefliserne overside. 2
Download PDF fil