Side 2 Varemodtagelse og kontrol Foretag grundig kontrol af de modtagne gulve samt evt. tilbehør. Kontroller godset for fejl og mangler inden du kvitterer på fragtsedlen. Ved levering skal bygningen være lukket, tør og opvarmet samt indeklimaet være under kontrol. Produkterne skal straks bæres indenfor. De må under ingen omstændigheder opbevares udenfor. Gulvet bæres ind i det rum, hvor det skal monteres. Evt. reklamationer over synlige fejl skal altid ske skriftligt inden montering og senest 8 dage efter modtagelsen. Et monteret gulv er et godkendt gulv. OBS! HØRNING Højkantparket er et usorteret biprodukt fra produktionen af mosaikparket. Der findes ingen normer for dette produkt, og enkelte stave kan være med fejl. Farveforskelle kan forekomme i og mellem læggeenhederne. Svind og udvidelser Fugtindholdet i trægulve vil altid søge at indstille sig i ligevægt med luftens relative luftfugtighed (RF) og temperatur. Træet optager og afgiver fugt ved ændringer i den relative luftfugtighed. Det sker i alle trægulve, men trægulvets bevægelse i form af svind og udvidelse (kvældning) afhænger af produkttype, træart, tykkelse og overfladebehandling. I praksis er der ofte brug for at vide, hvor meget et gulvbræt eller et helt gulv svinder eller udvider sig. Som et realistisk gennemsnit for en række almindeligt anvendte massive trægulve af f.eks. fyr, bøg, eg, ask, bilinga og valnød, kan der i praksis regnes med et middeltal på 2,2 mm pr. meter for en ændring i træets fugtighed på 1%. se en holdbarhed på min. 1,5 MPA. Anvend en 2 meter retholt og kontroller grundigt hele arealet. Hvis der findes ujævnheder på +/-2 mm skal undergulvet primes og spartles. Restfugten i betonundergulv må max. være 85% RF. Undergulvet skal være fugtisoleret, og opstigende eller indtrængende fugt skal forhindres. Ved usikkerhed eller restfugt i undergulvet over 85% RF, skal gulvet forsynes med velegnet fugtspærre. Dette skal afstemmes med producentens anvisninger. Ved fuldlimede trægulve kan limning foretages med HØRNING MS Flexlim på undergulve med restfugt op til 85% RF eller med en tilsvarende limtype, som opfylder de stillede krav. Bemærk at HØRNING MS Flexlim ikke er en fugtspærre! Ved pladegulve kan anvendes gulvspånplader eller krydsfiner, som skal have min. samme tykkelse som trægulvet. Gangkomfort Gangkomforten og rumakustikken kan forbedres og ved anvendelse af HØRNING TF 302 2 mm gummikork på undergulvet. HØRNING TF 302 2 mm gummikork fuldlimes til undergulvet med samme lim, som anvendes til limning af gulvet. Anvend korrekt limspartel afhængigt af restfugt. Limen skal hærde i min. 48 timer, inden gulvet fuldlimes til gummikorken. HØRNING TF 302 2 mm gummikork er specialudviklet til produkter uden fer og not og optager variationer i gulv og undergulv. OBS! HØRNING TF 302 2 mm gummikork er ingen fugtspærre. Læs mere på www.traeinfo.dk Forberedelse Temperaturen i rummene skal være konstant mellem 18-24oC og den relative luftfugtighed altid 35-65% RF både før, under og efter monteringen. En luftfugtighed under 35% RF, medfører det risiko for revner og skader på trægulvene, hvilket ikke er omfattet af reklamationsretten. Bygningen skal være lukket og varmeanlæg installeret og i drift. Restfugten i betonundergulv må max. være 85% RF. Alt arbejde, som kan tilføre bygningen fugt, skal være afsluttet inden montering af trægulve påbegyndes, f.eks. murer- og malerarbejder. Gulvvarme De fleste gulvvarmeanlæg er i dag af en sådan type, at de kan anvendes ved trægulve. Anlæggets fremløb skal være automatisk styret, og det skal give en jævn fordeling af varme på hele gulvarealet. Varmeanlægget skal lukkes helt ned mindst 1 uge før montering af trægulve påbegyndes. Temperaturen i rummet skal være 18-24 grader både før, under og efter monteringen. Varmeanlægget åbnes forsigtigt og gradvist tidligst 72 timer efter, at monteringen af trægulvet er afsluttet og på en måde, så temperaturen max. øges med 3 grader i døgnet. Trægulve og evt. lim skal akklimatiseres i uåbnet emballage i de rum, hvor de skal monteres, i 1-2 døgn eller til gulvenes temperatur modsvarer temperaturen i rummet. Hvis arbejdet pågår over flere dage, er det vigtigt at lukke evt. åbnede pakker, så de er forseglede indtil arbejdet genoptages. Undergulv Undergulvet skal være tørt, fast, plant, klæbbart og grundigt rengjort. For afprøvning af undergulvets fasthed kan der foretages ridse- og træktest. HØRNING anbefaler udførelse af en vedhæftningstest i form af trækprøve, som skal udvi- Overfladetemperaturen på gulvet må aldrig overstige 27 grader - heller ikke under tæpper eller møbler. Højere temperatur øger risikoen for skader i trægulvet som følge af større bevægelser i træet i form af svind og udvidelser, hvilket ikke er omfattet af reklamationsretten. Træsorter som bøg, birk, jatoba og wenge kan reagere på gulvvarme med kraftigere bevægelser end andre træsorter, hvilket kan medføre øgede revner både i og imellem de enkelte gulvkomponenter, som er naturlige og derfor ikke omfattet af reklamationsretten. Hørning Parket A/S l Christiansmindevej 12 l DK-8660 Skanderborg l T: +45 7027 6600 l W: horningfloor.dk l E: sales@horningfloor.dk
Download PDF fil