VELKOMMEN brændstof til dine drømme De fleste kender historien om Aladdin, der kom ind i den forjættede hule og fandt bjerge af guld. Skulle man omskrive historien til en 2019-version, burde guldet erstattes af viden og fysiske eksperter, der bare vupti, kunne løse en masse udfordringer i Aladdins travle hverdag. Vi er nemlig blevet kritiske forbrugere, der ikke nødvendigvis higer efter flere ting. Så skal de i hvert fald give mening – mening for samfundet og reel brugsværdi eller øget livskvalitet. Desuden er tid for mange blevet mindst lige så meget værd som penge. Hos Garant kan vi konkret mærke det på en øget efterspørgsel på vores eksperter, der kører ud i folks private hjem og monterer gardiner, gulve, fliser og tæpper. De løser hverdagens udfordringer og giver luft i kalenderen, så vores kunder kan prioritere familie, sport, naturen – eller en eftermiddag på langs i sofaen med en god bog, hvis det er netop dét, der giver mest mening for dem. I dette magasin har vi samlet 60 sider proppet med inspiration, så du kan udleve store og små drømme i DIT liv. God fornøjelse! GARANT MAGASINET 5
Download PDF fil