DEN GODE SAG I 2018 samlede Garant i Brønderslev 22.000 kr. ind via Stafet For Livet ved at gå 24 timer. Dét er da engagement! “Det vigtigste er, at det giver mening” At kunne kalde sig lokal handler om meget mere end et postnummer. Derfor er Garants butiksejere en aktiv del af deres by, og butikkerne støtter gode formål som fx hospitalsklovne og fodboldklubber – både lokalt og regionalt. Der er ingen tvivl om, at Corporate Social Responsibility (CSR) er blevet det helt store hit i erhvervslivet. Men indrømmet, nogle gange kan det måske være svært at se det naturlige link mellem virksomheden og den gode sag. Hos Garant giver vores støttesager altid god mening, for det er de enkelte butikker rundt om i landet, der selv beslutter, hvad de vil engagere sig i, ud fra hvad den enkelte butiksejer brænder for. I Silkeborg har butikschef og medejer Christian Lænsø valgt en sag, der i dén grad kommer tæt på: “Samarbejdet med Danske Hospitalsklovne kom egentlig i stand helt tilbage i 2011. Men for fire år siden skruede vi op for det, så vi blev det, der hedder Kæmpe Klovnesponsorer. Det skete, da min egen søn fik kræft. Han har ligget på Skejby Sygehus si den 2014, og her har jeg set med egne øjne, hvor stor forskel hospitalsklovnene kan gøre.” LØFTER HUMØRET OG GIVER EN PAUSE “Mange af børnene bliver jo isoleret, fordi de får kemo, og må derfor ikke få kammerater på besøg. Det gør, at alting på en måde ’fader ud’ – og så giver klovnene rigtig god adspredelse. De løfter humøret hos børnene og giver en pause til mor og far, der kan komme ud og få en kop kaffe,” forklarer Christian Lænsø, der ellers ikke gør det store nummer ud af at fortælle om spon soratet: “Det er jo en balancegang. Vi får et diplom hvert år, som hænger diskret på en væg i butikken, og så får vi en fin Hoptimist. Derud over har vi en kasse med skumgumminæser, som vi giver til de børn, der er med i butikken. Det vigtigste for mig er, at det er noget, der giver mening. Og det ved jeg, at det gør.” LOKALT ENGAGEMENT ER VIGTIGT Hospitalsklovnene er ikke de eneste, der får støtte fra Garant i Silkeborg – det gør byens stolthed, Silkeborg IF, også: “I byen er der virkelig et stærkt sammenhold omkring fodbold klubben, og derfor er det vigtigt som erhvervsdrivende i Silke borg at engagere sig i klubben. Vi har bl.a. lagt gulve og har vores egen sponserede Garant-indgang på stadion.” Og så er der alle de små, men uhyre vigtige sponsorater: “Det kan fx være spejdere eller en fodboldforenings tombola. Vi giver altid noget, når de lokale kommer og spørger – det er en del af at være her i byen.” Det er Vagn Aage Haaning enig i. Han er indehaver af Garant i Brønderslev og ved, hvor vigtig engagementet i lokalsamfundet er: “Mange af de ting, der foregår i Brønderslev, er baseret på fri villigt arbejde og økonomisk støtte fra butikkerne. Nogle gange bidrager vi med direkte sponsorering, andre gange med annon cering. Men fælles er det lokale islæt.” HJERTESTARTER OG STAFETLØB “Her i Brønderslev-butikken støtter vi et hav af ting, men Kræftens Bekæmpelse er en af de større. Vi støtter især via Stafet For Livet, hvor butikkens personale deltager ved at gå i 24 timer. Sidste år rejste vi 22.000 kroner,” forklarer Vagn Aage Haaning, der også har fået butikken med i en fond, som har samlet ind til en hjertestarter til Brønderslev. “Vi er hjertesponsor, fordi der ofte mangler hjertestartere i det offentlige rum efter lukketid. Nu er der blevet sat en hjertestarter op midt i byen, og der er adgang til den døgnet rundt.” Senest faldt den lokale støtte dog i form af Garants kerneprodukt – et godt gulv: “To lokale piger har startet noget, der hedder Lykkeposen, hvor folk kan komme og hente en pose med mad. Ideen er at mindske madspild, men til formålet skulle de have en ‘butik’ til uddeling, og der skulle lægges et gulv. Der løb mit gode hjerte altså af med mig, for selvfølgelig skulle de da have et gulv,” fortæller Vagn Aage Haaning. GARANT MAGASINET 25
Download PDF fil